Tønder Kommune er i front med brug af teknologi til at skabe livskvalitet
"Beboere med demens på plejecentre i Tønder Kommune kan få stimuleret deres sanser gennem det demensvenlige IT-værktøj Crdl, der afspiller lyde ved berøring. Det skaber ro hos urolige beboere og hjælper indesluttede beboere til at kommunikere. Hos begge målgrupper viser erfaringer, at det øger beboernes livskvalitet.
I Tønder Kommuner anvender plejepersonalet på kommunens plejecentre IT-værktøjet Crdl til at stimulere sanser samt skabe ro og nærvær hos beboere med demens. De sanselige berøringer, som sker ved brug af Crdl, vækker dele i beboerens hjerne, som vedkommende grundet demens ikke længere har adgang til. Målgruppen for IT-værktøjet er alle plejecentrets beboere, men særligt til beboere med demens, der som følge af demens enten er urolige eller indesluttet, fordi de har mistet evnen til at kommunikere."
Sådan skriver Sundhedsstyrelsen om, hvordan vi i Tønder Kommune anvender it værktøjet CRDL.
