Tilbage

Demensvenlige aktiviteter på plejecentre

Når man lever med demens, skal der selvfølgelig være mulighed for at deltage i sociale og interessante aktiviteter. Vi har alle forskellige behov og interesser, det forandrer sig ikke nødvendigvis, fordi man får en demens sygdom. Der kan dog være behov for nogle særlige hensyn, når man får en demenssygdom, da visse symptomer kan give udfordringer. 

I forbindelse med det store demensprojekt i Tønder Kommune, Fælles om demens - demensvenlighed er menneskelighed i Tønder kommune, er der lavet en indsats for at etablere demensvenlige aktiviteter på alle plejecentre i kommunen, som er åbne for deltagere, der bor udenfor plejecentrene. Find oversigten over aktiviteter her.  

Der tilbydes et bredt udvalg af aktiviteter. Mens nogle tilbud er åbne, hvor man kan deltage, når man har lyst, er der i andre tilbud behov for, at man tilmelder sig. Der er altid mulighed for at kontakte den lokale plejecenterleder, for at høre mere om de konkrete tilbud. 

Alle plejecentre har i øvrigt en rig aktivitetskalender, som kan findes på det lokale plejecenter. Her inviteres til alt fra vaffel is, koncerter og eftermiddage med kolde drinks, man skal dog være opmærksom på, at ikke alle arrangementer er åbent for alle, det er derfor altid en god ide, at kontakte plejecenterlederen forud for deltagelse.