Praktiske hjælpemidler
Demenssygdom kan påvirke det fysiske funktionsniveau, og hverdagen kan nogen gange blive væsentlig bedre ved brug af hjælpemidler. Tønder Kommune tilbyder gratis udlån af hjælpemidler, hvis det vurderes at kunne lette tilværelsen. Mest almindelige hjælpemidler kan for eksempel være kørestol, rollator, badebænk, toiletstol, badestol, særligt toiletsæde eller lift. Læs mere om hjælpemidler
Hurtig hjælpemiddelservice
Har du brug for hjælpemidler, er der et tilbud om hurtig hjælpemiddelservice. Det er et tilbud om at møde op i kommunens hjælpemiddelcentral, hvor der på stedet foretages en vurdering af behovet for hjælpemiddel. Der kan foretages justeringer mm. Se aktuelle åbningstider
Hjælpemidler til tale, høre og syns udfordringer
Er der behov for hjælpemidler til tale, høre eller syns udfordringer tilbydes der rådgivning om hjælpemidler til for eksempel orientering om tid og kalender. Læs mere på Tale, Høre og Syn - Tønder Kommune (toender.dk)
Tilgængelighed: Tilbuddet om gratis udlån af hjælpemidler gælder hele kommunen.
Visitationskrav: Det kræver visitation, at blive tilbudt gratis udlån af hjælpemidler.
Tilmelding: Er du interesseret i at høre mere om muligheden for at få adgang til gratis udlån af hjælpemidler, er du velkommen til at kontakte hjemmepleje, sygepleje, visitation eller demenskoordinator.