Fra bekymring til udredning
Ved mistanke om demens er der mulighed for at kontakte en demenskoordinator, hvis man ønsker at snakke med nogen om sin bekymring. Det gælder både, hvis du har mistanke om, hvordan du skal håndtere en bekymring omkring dig selv, en pårørende eller en bekendt.
Find kontaktoplysninger på din lokale demenskoordinator her.
Ved mistanke hos en pårørende eller bekendt, anbefales altid at tage direkte kontakt til den mistanken omhandler, eller nogen, som er tæt på vedkommende.
1. skridt: Når man er klar til at få afklaret sin mistanke, kontaktes egen læge.
Egen læge udelukker at mistanken, eller symptomerne, skyldes anden sygdom, som kan afhjælpes ved medicinsk behandling.
Bliver mistanken bekræftet af lægen, sender lægen en henvisning til demensklinikken. Du modtager nu en invitation til udredning for demens i din e-boks.
2. skridt: På demensklinikken gennemgås forskellige undersøgelser og tests.
Du modtager svar fra demensklinikken i din e-boks. Bekræftes det, at du har demenssygdom, vil beskeden ligeledes blive sendt til din egen læge og demenskoordinator i dit lokalområde, (hvis du har givet accept til dette).
3. skridt: Kort tid efter du har modtaget beskeden konktakter din lokale demenskoordinator dig, med henblik på, at I kan aftale et tidspunkt, I kan mødes.
Se mere om muligheder for Sparring, råd og vejledning her.
Den første tid efter diagnose
Den første tid efter at have modtaget besked om demensdiagnose, opleves ofte som kaotisk, og det kan være vanskeligt helt at vide, hvordan man skal forholde sig.
Anbefalingen til pårørende og bekendte er derfor, at være der, støtte og bakke op, mere end at komme med en lang række gode råd.
Det anbefales at være åben omkring sygdommen, da det gør det lettere for omgivelserne, at give den støtte og forståelse, som er vigtig på længere sigt.
Vær åben om sygdommen
Mange har et stereotypt billede af, hvad det vil sige, at leve med demens. Men i kraft af, at flere faktisk bliver diagnosticeret tidligere, så er der brug for at få nuanceret billedet. Et menneske med demens, kan nemlig sagtens være kompetent, rar og bidrage med mange ressourcer på forskellige områder.
Når man er åben omkring sin sygdom, giver man omgivelserne muligheden for at vise sin medmenneskelige side. – Anvend eventuelt demenssymbolet og/eller solsikkesnoren, til at hjælpe omgivelserne med at se, at du kan have en adfærd i særlige situationer, som de kan have svært ved at forstå, og det kan indbyde til, at de kan tilbyde deres hjælp. – Det kan gøre det mere trygt for dig og dine omgivelser, da det øger forståelsen.
Se mere om brugen af demenssymbolet og solsikkesnoren her Synliggør din demens
Aktivt og indholdsrigt liv med demens
I livet med demens, er der fortsat et behov og et ønske om at have et aktivt hverdagsliv. Demens og følgesygdomme, kan sætte begrænsninger for at fortsætte i eksisterende aktiviteter, eller starte op i nye.
Find information om aktuelle demensvenlige aktivitetstilbud her.
Oplever du udfordringer, der begrænser dig i at deltage, kan du tage kontakt til demenskoordinator, som kan hjælpe dig med, enten at træffe beslutning om at overgå til en anden aktivitet, eller til at fortsætte, men med støtte fra de andre deltagere eller lignende.
Demenskoordinatorer kan i øvrigt hjælpe med, hvilke aktivitetstilbud, som kunne være noget for dig. Find kontaktoplysninger på din lokale demenskoordinator her.
Fremtidsfuldmagt
Demens er en sygdom som over tid vil udvikle sig på en måde, som har betydning for evnen til at træffe beslutninger.
Det anbefales alle, men særligt personer der har demens, at udfylde en fremtidsfuldmagt.
Med en fremtidsfuldmagt, har du indflydelse på, hvem der kan træffe beslutninger på dine vegne, når du ikke længere selv er i stand til det.
Det kræver en lægelig vurdering, at du ikke længere selv kan træffe beslutninger på egne vegne.