Alle har godt af at have et aktivt hverdagsliv, hvor man deltager i gode fællesskaber og beskæftiger sig med noget, man oplever som meningsfuldt.
Når man har en demenssygdom, kan symptomerne påvirke muligheden for at deltage i aktiviteter, i forhold til før man fik sygdommen.
På siden her finder forskellige aktivitetsmuligheder, som er demensvenlige på forskellig vis.
Demensvenlige aktiviteter
Digegården har mange aktiviteter i løbet af året. De inviterer blandt andet løbende til banko, arrangementer med forfriskninger i deres bar mm..
Det er muligt at holde sig orienteret omkring aktuelle aktiviteter i aktivitetskalenderen, som opdateres en gang om måneden. Den kan afhentes på plejecenteret.
Er du interesseret i at høre mere om udvalgte aktiviteter, eller vil du gerne melde dig til, så kontakt plejecenterleder Malene Skovmark Christiansen.
Kontaktoplysninger:
Plejecenterleder
Malene Skovmark Christensen
Telefon: 30347019
Mail: malsko@toender.dk
Har du ideer til aktiviteter, du gerne vil deltage i eller gerne vil starte op på plejecenteret, er du velkommen til at tage kontakt til plejecenterleder Malene Skovmark Christiansen og komme forbi til en snak.
Kortklub
Mænd og kvinder mødes til kortspil en gang om ugen om eftermiddagen på Digegården. Deltagerne aftaler på dagen, hvilke kortspil de vil spille, og der er mulighed for at inddele spillene i forskellige niveauer, så alle, der har lyst, kan være med. Velkendt personale tager imod deltagerne og sørger for at gruppen kommer godt i gang.
Der er fokus på det gode samvær, og der serveres altid en kop kaffe eller glas saft og en småkage.
Der er mulighed for, at man kan deltage aktivt i kortspillene, eller man kan nyde aktiviteten på sidelinjen og få noget ud af at se andre spille.
Alle kan deltage, men der kan være begrænsning på, hvor mange der er plads til.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere sørger selv for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder ved interesse og for at høre mere.
Spis sammen på Digegården
Ca. 8-10 personer, der har lyst til nogen at spise frokost sammen med, spiser sammen på Digegården hver tirsdag og torsdag. Der vil altid være en medarbejder, der tager godt imod nye deltagere og som sørger for en god stemning under måltidet.
Deltagere skal kognitivt og fysisk være i stand til at hjælpe sig selv under måltidet, evt. med let støtte.
Alle kan deltage, men det kan være begrænset af antal pladser.
Pris: Det er gratis at deltage, da man selv sørger for maden, enten ved at tage det med hjemmefra, eller får flyttet leverance fra madservice.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder ved interesser og for at høre mere.
Herreklubben
10- 12 herrer mødes en gang om ugen i Herreklubben, hvor de hjælpes ad og hygger sig i hinandens selskab i et par timer, hvor de spise frokost, der leveres af plejecenterets køkken. Herrerne sørger selv for at dække op, rydde af og vaske op.
Klubben sørger selv for at tage godt imod nye deltagere og kører efter en fast struktur og arbejdsfordeling imellem sig, der er med til at skabe tryghed for deltagerne.
Deltagere skal kognitivt og fysisk være i stand til at deltage aktivt i klubben.
Pris: Der er egenbetaling for mad og drikke.
Transport: Deltagere sørger selv for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder ved interesse og for at høre mere.
Se video omkring Herreklubben her: Herreklubben - YouTube
Gymnastik
Ca. 15 mænd og kvinder mødes en gang om ugen til gymnastik på Digegården. Her viser en aktivitetsmedarbejder forskellige øvelser, som deltagerne gør efter, på deres eget niveau. Selve aktiviteten er i gang i ca. 45 minutter, hvorefter der serveres et glas saftevand, og der er tid til lidt hyggeligt samvær.
Der er mulighed for at aktiviteten kan tilpasses den enkelte deltager.
Nye deltagere vil blive taget godt imod.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Det er muligt at droppe ind uden tilmelding eller kontakte plejecenterleder for at høre mere.
Erindringsdans
Erindringsdans skaber gode oplevelser, socialt samvær og glæde med udgangspunkt i musik og dans. Aktiviteten er bygget op omkring et forløb, hvor man deltager 8 gange, og det afsluttes med et afdansningsbal. Det er altid det samme personale, man møder og som står for aktiviteten.
Der er mulighed for at være med i aktiviteten på forskellige niveauer og aktiviteten kan tilpasses den enkeltes ønsker og behov.
Alle kan deltage, men det er begrænset, hvor mange der er plads til.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere sørger selv for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder ved interesse og for at høre mere.
Fredagshygge med morgenbrød
Hver fredag inviterer vennekredsen til Digegården til rundstykker og fredagshygge. Ca. 60 personer deltager, og der er mulighed for at deltage uden tilmelding. Tag blot kontakt til en af medarbejderne, når du ankommer, så tager de godt imod dig og hjælper dig til rette.
Alle kan deltage.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere sørger selv for at komme til og fra aktiviteten.
Der er mulighed for at kontakte plejecenterleder ved interesse og for at høre mere.
Demensvenlige aktiviteter på Lindevang.
Lindevang har demensvenlige aktiviteter hver dag i hverdagene. De inviterer derudover løbende til arrangementer som fx koncert med H. C. Eichner, der spiller op til dans. Her er stemningen altid i top, og der er plads til at være med på første række, på dansegulvet eller på afstand, hvis det passer bedre.
Det er muligt at holde sig orienteret omkring aktuelle aktiviteter og arrangementer i aktivitetskalenderen, der opdateres ca. en gang om måneden. Den kan afhentes på plejecenteret.
Er du interesseret i at høre mere om udvalgte aktiviteter, eller vil du gerne melde dig til, så kontakt Plejecenterleder Marianne Giebner. Der er tilmelding til opstart i alle aktiviteter. Efter første gang kan man aftale fra gang til gang.
Kontaktoplysninger:
Plejecenterleder
Marianne Giebner
Telefon: 40 38 68 29
Mail: mg1@toender.dk
Har du ideer til aktiviteter, du gerne vil deltage i eller gerne vil starte op på plejecenteret, er du velkommen til at tage kontakt til plejecenterleder Marianne Giebner, så I kan udvikle det i fællesskab. Der er særligt gode muligheder for flere aktiviteter eftermiddag eller aften, og det kan være både ude eller inde.
Aktivitetsdag
Der afholdes ugentligt aktivitetsdag på Lindevang, hvor der er gang i flere aktiviteter samtidigt. Det er derfor muligt at deltage i det, som har størst interesse den pågældende dag. Der er som regel mulighed for at deltage i kreaværksted, fællessang og fælles motion.
Derudover er træningscenteret åbent til fri afbenyttelse.
Når man ankommer, finder man ud af, evt. sammen med en medarbejder, hvad man har lyst til, den pågældende dag. Der er mulighed for at tilrettelægge aktiviteten, så det passer til den enkeltes ønsker og behov. Der er medarbejdere tilstede, som kan guide og støtte i aktiviteten, det er også muligt at nyde selskabet og observere andres aktivitet.
Der serveres kaffe og saftevand.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Marianne Giebner ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Kortspil
På Lindevang er der kortspil, hvor der spilles kort i alle afskygninger. Der er fx gode scart spillere iblandt, men det er muligt at deltage uanset, hvilke forudsætninger man har, og der udvælges spil, så alle kan være med. Der er ca. 20 deltagere, som kan deles op i små grupper.
Det er de samme medarbejdere, som deltager hver gang. De er gode til at få alle med.
Der er mulighed for at få hjælp og støtte til at deltage, og der er mulighed for at deltage i aktiviteten, ved at sidde på sidelinjen og følge med i de andres spil.
Der serveres altid kaffe og saft.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Marianne Giebner ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Sangaften
Hver anden uge inviterer vennekredsen til plejecenteret til sangaften på Lindevang. Her skiftes deltagere til at vælge sange fra højskolesangbogen, som ofte afspejler årstiderne. Arrangementet er for dem, som holder af at synge sammen med andre, men også for dem, som nyder at være med og lytte til og mærke stemningen og fællesskabet.
Der serveres kaffe og kage til arrangementet.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Marianne Giebner ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Banko
Vennekredsen inviterer til banko på Lindevang hver anden uge. Det er et festligt arrangement, og der er gevinster til alle deltagere. Der er personale, som kan støtte og guide, så alle kan være med. Er man mere optaget af at følge med, uden at deltage, er det også en mulighed.
Alle kan være med.
Pris: Det koster 10 kr. pr. plade, men gratis indgang.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Marianne Giebner ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Andagt og oplæsning
Ugentligt afholdes der andagt på Lindevang plejecenter. En gang om måneden afholder en præst andagt, de andre gange er det en dygtig medarbejder. Efter selve andagten er der oplæsning eller orientering omkring, hvad der rører sig i samfundet generelt, i verden eller i lokalsamfundet. Så der er mulighed for at følge med i, hvad der sker omkring os. Det kan give anledning til nogle gode snakke.
Det er de samme medarbejdere, som er med hver gang.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Marianne Giebner ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Fredagscafe
Til fredagscafe på Lindevang mødes ca. 20 personer omkring en kop kaffe og måske en lille en. Her er der oplæsning af forskellige historier fx lokalområdet omkring Løgumkloster egnen, der ofte giver anledning til gode minder og historier. Til fredagscafeen er der desuden ofte sang eller en quiz og altid en god og rar stemning. Du vil altid møde de samme medarbejdere, som er gode til at tage imod nye deltagere og få dem til at føle sig godt tilpas.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Marianne Giebner ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
På plejecenter Toftegården i Toftlund er der løbende aktiviteter for beboere på plejecenteret og borgere, der bor uden for plejecenteret og fx har en demenssygdom.
Der er fx mulighed for at anvende plejecenterets træningsrum, der er udstyret med diverse træningsmaskiner. Træningsrummet er ofte tilgængelig tidlig morgen, eftermiddag eller aften. Det kræver introduktion at komme i gang, og derefter skal man selv, eller med ledsager, kunne anvende træningsrummet, da der ikke vil være personale tilknyttet.
Det er muligt at holde sig orienteret omkring aktuelle aktiviteter og arrangementer i aktivitetskalenderen, der opdateres en gang om måneden. Den hænger på opslagstavlen på plejecenteret og deles på plejecenterets facebookside. Den kan du finde her.
Er du interesseret i at høre mere om udvalgte aktiviteter på plejecenteret, er du altid velkommen til at kontakte plejecenterleder Malene Møballe Frank.
Kontaktoplysninger:
Plejecenterleder
Malene Møballe Frank
Telefon: 24917883
Mail: mmf1@toender.dk
Har du ideer til aktiviteter, der kan etableres på Toftegården, så tag gerne kontakt til plejecenterleder Malene Møballe Frank. Så kan I finde ud af det sammen.
Der er fx mulighed for at anvende plejecenterets gode havefaciliteter, med mange hyggelige kroge og græs, større lokaler med borde, stole og the køkken, samt lokale med klaver mm. Der er mulighed for lidt af hvert.
Demensvenligt spisefællesskab
En gang om ugen 6-8 personer til hyggeligt samvær omkring et måltid. De deltager borddækning, afrydning, opvask og går i haven for at lave blomsterbuket, til bordet. Derefter er der lagt op til fællessang, god mad og et godt grin og der sluttes af med dessert og en kop kaffe.
Frivillige madværter sørger for at tage godt imod deltagerne og for at alle føler sig godt tilpas.
Alle kan være med, men det kan være begrænset af antal pladser.
Pris: Der er egenbetaling til mad og drikke.
Transport: Der er mulighed for at blive afhentet i forbindelse med at deltage i arrangementet.
Tilmelding er nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Malene Møballe Frank ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Hyggeholdet – Kortklub
Ca. 10 mænd og damer mødes en gang om ugen for at drikke kaffe, spise kage og spille kort.
De starter altid med at gøre rummet klar, ved at opstille borde med grønt underlag, så der bliver skabt den helt rette stemning, der er præget af en blanding af gode grin og koncentration.
Deltagerne er gode til at hjælpe hinanden, så alle får en god oplevelse.
Alle kan være med, men det kan være begrænset af antal pladser.
Aktiviteten varer ca. 1-2 timer.
Pris: Der er egenbetaling til kaffe og kage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Malene Møballe Frank ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Mandeklubben
Sidste onsdag i måneden mødes en god flok af mandfolk til Mandeklub på Toftegården.
I Mandeklubben er de gode til at finde på spændende aktiviteter og udflugter. De har fx haft øl smagning, fortællinger fra naturvejleder mm. Aktiviteterne planlægges med udgangspunkt i mændenes ønsker, som personalet kan gå lagt for at imødekomme.
Der er den helt rette stemning i mandeklubben, hvor de er gode til at lave sjov og have det hyggeligt sammen.
Alle mænd kan være med, men det kan være begrænset af antal pladser.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Tilmelding er nødvendig i forbindelse med opstart.
Kontakt plejecenterleder Malene Møballe Frank ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Gymnastik
En gang om ugen mødes ca. 20 deltagere til en gang gymnastik. Det foregår således, at man sidder på en stol i en rundkreds og laver forskellige øvelser. Øvelserne kan være inspireret af alt fra yoga, dans, fingergymnastik mm. Programmet er tilrettelagt, så der tages hensyn til det niveau, deltagerne kan være med på, og så man kommer igennem alle muskelgrupper i kroppen.
Der er god stemning, deltagerne griner og hygger sig med hinanden og musikken spiller med gamle kendte sange, der vækker minder fra deltagernes ungdom.
Som afslutning er der tid til, at deltagerne kan få en lille snak over et glas saftevand.
Alle kan være med, også hvis man blot sætter pris på stemningen, at observere og samværet med andre. Aktiviteten foregår siddende, så dårligt gående kan også være med.
Der er handicaptoilet tilgængelig.
Aktiviteten varer ca. 1 time.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Malene Møballe Frank, hvis du har brug for mere information.
Banko
Et af højdepunkterne, for mange, er, når Vennekredsen til Toftegården inviterer til banko. Ca. 50 deltagere mødes til banko en gang om måneden. Det annonceres i både i ugeavisen og på Plejecenter Toftegårdens facebook side.
Man bliver taget godt imod, ved at formanden står i døren, når man ankommer. Der serveres kaffe og kage før spillet går i gang, hvor der er tid til at få hilst på hinanden, før spillet går løs. Deltagerne er gode til at hjælpe hinanden, både med at få lagt brikkerne på og skænket kaffe, så alle, der ønsker det, kan være med.
Der er altid en god stemning, som er præget af hyggeligt samvær, koncentration og spænding. Der anvendes mikrofon, så alle har mulighed for at høre tallene klart og tydeligt. Nogen gange underholdes der ovenikøbet med musik og sang i pauserne.
Overskuddet fra spillet går til Vennekredsen på Toftegården.
Arrangementet foregår om eftermiddagen og varer ca. 2 timer.
Alle kan være med.
Pris: Der er egenbetaling til bankoplader. Deltagelse er derudover gratis.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til at komme til og fra aktiviteten.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Malene Møballe Frank, hvis du har brug for mere information.
Gudstjeneste
1 gang om måneden laver præsten gudstjeneste på Toftegården, hvor der er mulighed for altergang. Præsten tager godt imod gæsterne og organisten spiller til salmesang. Der er personale til stede, der kan støtte undervejs.
Aktiviteten varer ca. 45 min.
Alle kan deltage.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transort: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Malene Møballe Frank, hvis du har brug for mere information.
På Richtsens plejecenter afholdes der jævnligt arrangementer, hvor der er mulighed for at være med, senest har plejecenteret fx inviteret til vaffelis i det gode vejr.
Der er også mulighed for at komme ind og låne træningsmaskiner på plejecenteret. For at komme godt i gang, kan en fysioterapeut introducere til maskinerne. I forbindelse med plejecenteret er der i øvrigt en Petanquebane, som sagtens kan blive brugt af flere.
Det er muligt at holde sig orienteret omkring aktuelle aktiviteter og arrangementer i aktivitetskalenderen, der opdateres ca. en gang om måneden. Den kan afhentes på plejecenteret.
Vær opmærksom på, at man skal tilmelde sig aktiviteterne, at der kan være begrænsning på antal deltagere, og at der kan være egenbetaling.
Deltagere skal som udgangspunkt kunne klare sig uden særlig hjælp og støtte, men det kan evt. aftales i den konkrete situation.
Er du interesseret i at høre mere om udvalgte aktiviteter, eller vil du gerne melde dig til, så kontakt Plejecenterleder Pia Bonde Duus.
Kontaktoplysninger:
Plejecenterleder
Pia Bonde Duus
Tlf: +4523748495
Mail: pbd1@toender.dk
Har du ideer til aktiviteter, du gerne vil deltage i eller gerne vil starte op på plejecenteret, er du velkommen til at tage kontakt til plejecenterleder Pia Bonde Duus, så I kan udvikle det i fællesskab.
Slyngelstue
En gang om ugen inviterer vennekredsen ind til Slyngelstue på Richtsens Plejecenter. Her mødes 12-15 personer til en bolle og en kop kaffe, og til dem der har lyst serveres en lille en.
Her er der god stemning og altid plads til en god hold snak. Der sættes gang i hyggelige aktiviteter som fx at se nøje udvalgte film, inden for bestemte temaer, kortspil eller lignende.
Arrangementet varer ca. en time hver gang.
Det er de samme tre frivillige, som står for arrangementet hver gang, som hurtigt får et godt kendskab til deltagerne.
Alle kan være med. Der kan være begrænsning på antal deltagere.
Pris: Der er egenbetaling til mad og drikke.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Pia Bonde Duus ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Krea for damer
En gang om måneden er der lagt op til at lave kreative syslerier på Richtsens plejecenter. Her mødes 6 -8 damer om eftermiddagen til hyggeligt samvær omkring kreativt arbejde. Til hver gang er der planlagt en ny aktivitet.
Der er mulighed for at være med på flere måder. Man kan deltage i de planlagte aktiviteter, man kan tage egne projekter med, eller man sidde og nyde selskabet og stemningen. Der er mulighed for at få hjælp og støtte af medarbejdere, ved behov.
Det er de samme medarbejdere, der står for aktiviteten hver gang.
Der serveres kaffe eller saftevand til aktiviteten.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Pia Bonde ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Erindringsdans
Hver anden uge mødes ca. 20 personer til Erindringsdans på Richtsens plejecenter. Her er der lagt op til god musik og dans. Der er plads til alle, der holder af en festlig stemning. Deltagerne sidder i rundkreds, hvor der er mulighed for at danse siddende eller på dansegulvet i midten. Deltagerne bidrager ofte med musikønsker og danser gerne med medarbejdere eller hinanden.
Det er de samme medarbejdere, der står for arrangementet, som er uddannede instruktører i Erindringsdans. De er gode til at tage imod nye deltagere og få dem til at føle sig godt tilpas.
Der afsluttes altid med et glas saftevand.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Pia Bonde ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Stolegymnastik
Hver anden uge er der mulighed for at deltage i stolegymnastik. En medarbejder, der er uddannet i stolegymnastik, sætter gang i forskellige aktiviteter, som sikrer, at deltagerne får rørt sig og kommer rundt i alle muskelgrupper. Der anvendes ofte forskellige redskaber, som er med til at gøre aktiviteten både sjov og spændende. Det kan fx være fluesmækkere og balloner, faldskærme osv.
Det er de samme medarbejdere, der står for aktiviteten hver gang. De er gode til at tage imod nye deltagere og få dem til at føle sig godt tilpas.
Aktiviteten varer ca. en time hver gang.
Alle kan deltage, og aktiviteten foregår siddende, så dårligt gående kan også være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Pia Bonde ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Gudstjeneste
På Richtsens plejecenter afholder en præst gudstjeneste hver anden uge. Der er jævnligt altergang til gudstjenesterne. Gudstjenesterne afholdes skiftevis på dansk og tysk.
Efter gudstjeneste er der mulighed for at deltage i kagebord og få en kop kaffe.
Alle kan være med.
Pris: Der er egenbetaling til mad og drikke.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Kontakt plejecenterleder Pia Bonde Duus ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Leos plejecenter inviterer løbende til arrangementer og festlige begivenheder som fx Høstfest, Jule- og Påskefrokost, Nytårsgalla og lignende.
På Leos plejecenter er der blandt andet mulighed for, at man kan anvende træningsfaciliteter og tilstødende lokale et såkaldt ”rum for livet”. Her er der en særlig demensvenlig indretning, som indbyder til hyggeligt samvær i en rolig atmosfære. Faciliteterne er tilgængelige efter aftale.
Det er muligt at holde sig orienteret omkring aktuelle aktiviteter i plejecenterets avis eller aktivitetskalender, der gælder for en måned ad gangen, eller i Leos plejecenters vennekreds halvårlige program. Avis, aktivitetskalender og vennekredsens program kan afhentes på Leos Plejecenter.
Er du interesseret i at høre mere om udvalgte aktiviteter på plejecenteret, er du velkommen til at kontakte Leos plejecenter.
Kontaktoplysninger:
Tlf. til hovednummer til Leos Plejecenter 20369510
Mail til teamleder Sabina Strøm på sarst@toender.dk
Har du ideer til aktiviteter, der kan etableres på Leos plejecenter, hører de gerne fra dig.
Dans
En til to gange om måneden er der dans på Leos plejecenter, hvor to instruktører, der er uddannet i erindringsdans, guider de ca. 20 deltagere. Det er altid det samme personale, som står for aktiviteten, og de sørger for at tage godt imod nye deltagere.
Der danses i ca. 30 minutter, hvorefter der er tid til et glas saftevand og en god snak imellem deltagerne.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for transport til og fra aktiviteten.
Tilmelding er nødvendigt.
Kontakt plejecenteret ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Gymnastik
Der er mulighed for at deltage i gymnastik på Leos plejecenter. Det afholdes ca. en til to gange om måneden. Det er de samme to medarbejdere, som er uddannet i stolegymnastik, der står for aktiviteten. De vil sørge for at tage godt imod nye deltagere. Øvelserne er inspireret af stolegymnastik, hvor man sidder i en rundkreds, men tilrettelægges altid med udgangspunkt i deltagernes niveau. Der afsluttes altid med et glas saft og mulighed for socialt samvær.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for transport til og fra aktiviteten.
Tilmelding er nødvendigt.
Kontakt plejecenteret ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Banko
Sidste tirsdag i måneden inviterer Vennekredsen til Leos Plejecenter til banko på Leos plejecenter. Her mødes spilleglade deltagere til banko, kaffe og kage. Arrangementet varer i ca. 2 timer.
Alle kan være med.
Pris: Der er egenbetaling på bankoplader, kaffe og kage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for transport til og fra aktiviteten.
Tilmelding er nødvendigt.
Kontakt plejecenteret ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Gudstjeneste
En gang om måneden afholder præsten gudstjeneste på Leos Plejecenter, hvor der er mulighed for nadver. Præsten, personale og medlemmer af vennekredsen sørger for at der tages godt imod deltagere. Der er som regel mellem 10-15 deltagere. Gudstjenesten afsluttes med socialt samvær med kaffe og kage til deltagerne. På udvalgte dage foregår gudstjenesten på tysk.
Alle kan deltage i gudstjeneste.
Pris: Der er egenbetaling for kaffe og kage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Tilmelding er nødvendigt.
Kontakt plejecenteret ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Sangeftermiddage
Vennekredsen inviterer til sangeftermiddage. Her synges kendte sange fra blandt andet højskolesangbogen. Arrangementet afsluttes med socialt samvær med kaffe og kage til deltagerne. Arrangementet varer i ca. 2 timer.
Alle kan være med.
Pris: Der er egenbetaling på kaffe og kage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for transport til og fra aktiviteten.
Tilmelding er nødvendigt.
Kontakt plejecenteret ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
På Plejecenter Hjørnegården i Bredebro er der aktiviteter for beboere på plejecenteret og personer, som bor uden for plejecenteret og fx har en demenssygdom. Der afholdes blandt andet et par gange om året Tøjsalg, det kan foregå ved fremvisning af tøj for årstiden på plejecenteret, eller ved en udflugt til en tøjbutik uden for åbningstid, hvor man kan købe sig lidt nyt til garderoben og blive forkælet med lidt vin og snacks.
Det er altid muligt at kontakte plejecenterleder Susanne Friis, for at høre mere om aktiviteterne eller formand for vennekredsen Hanne Clausen, for at høre mere om vennekredsens aktiviteter på plejecenteret. Flere af aktiviteterne annonceres i øvrigt i det lokale blad – Bindeleddet.
Kontaktoplysninger:
Plejecenterleder:
Susanne Friis
Telefon: 24 79 52 13
Mail sf@toender.dk
Formand for Hjørnegårdens Vennekreds
Hanne Clausen
Tlf.: 21621224
Mail: Svend.l.dk@gmail.com
Har du ideer til aktiviteter, der kan etableres på Hjørnegården, så tag gerne kontakt til plejecenterleder, Susanne Friis. Så kan I finde ud af det sammen.
Der er fx gode muligheder for at anvende nogle af plejecenterets mindre lokaler, som egner sig godt til fx kortspil eller lignende.
Cafegæster
På Hjørnegården er der mulighed for at spise med hver aften. Hjørnegården åbner nemlig dørene for cafegæster, der spiser aftensmad og nyder den hyggelige atmosfære, der er på stedet. Cafegæsterne nyder godt af hinandens selskab, de får nogle gode snakke og en gang imellem, bliver de lidt længere, bare fordi de har lyst. Cafegæsterne hjælper gerne hinanden, med det de kan.
Som cafegæst bliver man en del af et fællesskab, hvor man deler fælles glæder, og hvor der bliver lagt mærke til, hvis man stopper med at komme.
Personale vil sørge for at tage godt imod nye deltagere, og der anvendes bordkort, så man ikke er i tvivl om, at der er en plads til alle.
Alle kan være med, men der kan være begrænsning på antal pladser, og der kan være behov for visitation.
Pris: Der er egenbetaling på mad og drikke.
Transport: Der er mulighed for at deltagere kan blive fulgt til Hjørnegården, hvis de ikke selv er i stand til det.
Tilmelding er nødvendig.
Kontakt plejecenterleder Susanne Friis ved interesse for at høre mere og for tilmelding. Hun kan ligeledes være behjælpelig med henvisning til visitation ved behov.
Gymnastik
Der tilbydes gymnastik på Hjørnegården i plejecenterets træningslokale. Det følger et fast program, og der er altid en pause, hvor der serveres lidt saft. Som afslutning er der mulighed for at nyde en kop kaffe og deltagerne kan evt. skiftes til at tage en kage med til holdet.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage, men der er egenbetaling til kaffe.
Tilmelding er nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Susanne Friis ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Gudstjeneste
En gang om måneden afholder præsten gudstjeneste på Hjørnegården, hvor der er mulighed for nadver. Præsten og personale tager godt imod gæsterne. Der er som regel mellem 10-20 deltagere. Gudstjenesten afsluttes med socialt samvær med lidt saft og snacks til deltagerne.
To gange årligt er der mulighed for at deltage i særlige gudstjenester, Høstgudstjeneste og Påskegudstjeneste, hvor der er pyntet særligt fint op i kirken.
Alle kan deltage i gudstjeneste.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv sørge for at komme til og fra aktiviteten.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Susanne Friis ved interesse for at høre mere.
Banko
Ca. hver anden måned inviterer vennekredsen på Hjørnegården til banko. Der tages hensyn til at alle kan være med, det foregår i langsomt tempo, og deltagerne hjælper hinanden med at få lagt brikkerne på, hvis det halter. Arrangementet varer i ca. 2 ½ time og der er ca. 20-30 deltager.
Når vennekredsen inviterer, følges altid en fast struktur, hvor der synges i starten og slutningen af arrangementet. Der er faste pauser og alle hjælper i fællesskab med fx at dele ud og rydde af, så arrangementet glider let. Der serveres kaffe og kage og stemningen er altid i top.
Alle kan være med.
Pris: Egenbetaling på bankoplader.
Transport: Deltagere skal selv kunne transportere sig til og fra aktiviteten.
Tilmelding er nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Susanne Friis eller formand for Vennekredsen for Hjørnegården, Hanne Clausen, ved interesse for at høre mere og for tilmelding.
Foredrag
Vennekredsen til Hjørnegåden inviterer ca. hver anden måned til foredrag. Foredragene kan omhandle forskellige emner, som fx rejsefortællinger, lokalhistorisk forening eller andre emner, med udgangspunkt i deltagernes interesser. Arrangementet varer i ca. 2 ½ time og der er ca. 20-30 deltager.
Når vennekredsen inviterer, følges altid en fast struktur, hvor der synges i starten og slutningen af arrangementet. Der er faste pauser og alle hjælper i fællesskab med fx at dele ud og rydde af, så arrangementet glider let. Der serveres kaffe og kage og stemningen er altid i top.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Transport: Deltagere skal selv kunne transportere sig ti og fra aktiviteten.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Susanne Friis eller formand for Vennekredsen for Hjørnegården, Hanne Clausen, ved interesse for at høre mere.
Musik
Der er livemusik på Hjørnegården ca. hver anden måned. Her sørger vennekredse for, at der kommer musikere, som spiller kendte melodier og skaber en god stemning. Der er mulighed for at få en sving om, for dem der har lyst, eller man kan sidde mere tilbagetrukket og nyde musikken på afstand. Der spilles mange forskellige genre, så der er noget for enhver smag. Arrangementet varer i ca. 2 ½ time og der er ca. 20-30 deltager.
Når vennekredsen inviterer, følges altid en fast struktur, hvor der synges i starten og slutningen af arrangementet. Der er faste pauser og alle hjælper i fællesskab med fx at dele ud og rydde af, så arrangementet glider let. Der serveres kaffe og kage og stemningen er altid i top.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Susanne Friis eller formand for Vennekredsen for Hjørnegården Hanne Clausen, ved interesse for at høre mere.
Hyggeeftermiddage
På Hjørnegården inviterer vennekredsen løbende til Hyggeeftermiddage. Her er der mange forskellige indslag, der kan fx være oplæsning, men de har ofte en lidt anderledes karakter som fx tryllekunst og lignende. Arrangementet varer i ca. 2 ½ time og der er ca. 20-30 deltager.
Når vennekredsen inviterer følges altid en fast struktur, hvor der synges i starten og slutningen af arrangementet. Der er faste pauser og alle hjælper i fællesskab med fx at dele ud og rydde af, så arrangementet glider let. Der serveres kaffe og kage og stemningen er altid i top.
Alle kan være med.
Pris: Det er gratis at deltage.
Tilmelding er ikke nødvendigt.
Kontakt plejecenterleder Susanne Friis eller formand for Vennekredsen for Hjørnegården, Hanne Clausen, ved interesse for at høre mere.
Dagcenter
Dagcenter tilbydes personer, der har brug for et aktivitetstilbud uden for hjemmet, det kan være man trænger til afveksling, eller fordi den pårørende har brug for at blive aflastet i en periode.
På udvalgte plejecentre tilbydes almene pladser, mens det på to af kommunens plejecentre er demensdagcenter, på henholdsvis Richtsens plejecenter i Tønder og Toftegården plejecenter i Toftlund.
Det kræver visitation at komme i dagcenter.
Demensklub - Mødes med ligesindede
Når man lever med demens, kan det være rart at mødes med andre, som lever med sygdommen, hvor der er mulighed for at snakke om det, som kan være svært for andre helt at forstå. Læs mere om Selvhjælp Sydvests tilbud om netværksgrupper for mennesker med demens her Demensklub.
Boblberg
Boblberg er en platform, hvor det er muligt at etablere kontakt mellem mennesker med fælles interesse. Der er i Tønder Kommune en del, der anvender muligheden, det kan derfor være et forsøg værd, hvis man ønsker at mødes med nogen til en aktivitet, en gåtur eller en kop kaffe. Gå ind på boblberg.dk.
Bogen kommer
Bibliotekerne tilbyder at samle forskellige bøger efter dine interesser. Har du ikke mulighed for selv at komme hen og afhente bogen på biblioteket, er der mulighed for at få dem leveret og afhentet derhjemme. Se hvilke muligheder, du har, for at få leveret bøger og materiale efter dine ønsker.
E-reolen
Få adgang til historier via E-reolen. Her kan du høre bøger blive læst op. Se her, hvilke muligheder, der er for at få oplæsning via E-reolen.
ErindringsBio - Se gamle film og filmklip hjemme i stuen
ErindringsBio er et filmtilbud, hvor du kan se historiske film og filmklip fra gamle dage. Det kan sætte gang i minderne og starte samtaler om gamle dage. Se her, hvilke film du har mulighed for at se.